Formandens beretning

d. 17. januar 2010

Tryk her: Lars Bo Smith Middelfart den 16/11/09 - Formandens beretning.


_______________________________________________________________________________________________________

Middelfart Musikskoles generalforsamling Mandag den 09.11.09, Østre Skole

 

Formandens beretning

 

På trods af krise og økonomisk nedtur, er Middelfart kommunes musikskole still going strong.

Musikskolen er en integreret del i den nye stor kommune, hvor vi blot snakker om musikskolen.

Musikskolen har et meget højt aktivitetsniveau, der udover den normale undervisning indebærer et

væld af musikalske arrangementer og koncerter.

Jeg vil i den forbindelse rette en stor tak til undervisere, musikvejledere, ledelse, bestyrelse og

støtteforening for den store indsats, der præsteres.

Som forældre kan man mærke om ens børn trives, og det er dejligt at opleve at musikskolens

undervisere, via deres engagement, kan fastholde børnenes motivation og glæde ved musikken og

lysten til at fungere i mange forskellige musikalske sammenhænge.

I de kommende år, skal musikskolen bl.a. have større fokus på balancen mellem tradition og

fornyelse.

Uden tradition kommer man til at mangle basis og fundament for det daglige arbejde, og uden

fornyelse bliver traditionen statisk.

Fornyelse og udfordring er derfor essentiel for musikskolens vitalitet og overlevelse.

Jeg forestiller mig at vi stiller spørgsmål til musikskolens pædagogiske fundament og organisering.

Underviser vi rigtigt og på den rigtige måde? Kan vi blive klogere af tilgængelig viden og

forskningsresultater indenfor musikpædagogik og andres måde at gribe tingene an på?

Inddragelse af verden i form af gæsteinstruktører, vil kunne inspirere både elever og undervisere.

Det vil være livgivende at man prøver at få kontakt med, nogle af de mange unge talenter der findes

indenfor alle musikalske genrer. Unge talenter der i kraft af deres faglighed og ungdommelige

nysgerrighed kan virke som inspiration og rollemodeller.

Jeg ved at vi kan forny og udvikle den gode tradition, vi allerede er i besiddelse af i Middelfart

Musikskole, så jeg byder fremtiden velkommen.

Jeg vil gerne takke kommunalbestyrelsen for deres store opbakning og det økonomiske grundlag der

stilles til rådighed for musikskolen. Uden dette kunne vi ikke løfte opgaven.

Det er rart at bo i en kommune, hvor børn, unge og øvrige borgere har en bred vifte af tilbud de kan

engagere sig i. Det giver mulighed for en alsidig udvikling og mulighed for at tilgodese ens personlige

interesser.

Også en stor tak til musikskolens støtteforening, der yder en ekstraordinær indsats ved musikskolens

mange arrangementer.

Det er vigtigt at I forældre tager del i det organisatoriske arbejde omkring jeres børns fritidsaktiviteter.

Forældreengagement i dette arbejde støtter ledelse og undervisere og giver en mere dynamisk

musikskole til glæde for børnene.

Jeg vil opfordre alle forældre til deltage i bestyrelsesarbejdet for musikskolen og musikskolens

Støtteforening.

I gør en forskel.

Lars Bo Smith


« tilbage