Klaverfestival 2011

d. 24. januar 2011

Fyns Klaverfestival 2011
Klaverfestivalen er en flot og festlig klaverdag, hvor klavereleverne spiller for - og lytter til hinanden. Her har man mulighed for at optræde for et veloplagt publikum, og man kan få prøvet sig selv af som koncertpianist. Alle deltagere bliver bedømt af en jury bestående af rytmiske og klassiske klaverlærere
Regler:
Alle fynske klaverelever kan deltage, uanset om man er musikskoleelev eller privatelev. Deltagerne må ikke være påbegyndt en konservatorieuddannelse eller anden sidestillet musikuddannelse.

Der konkurreres i 3 aldersgrupper (beregnet pr. 01.01.2011)
Gruppe A Op til 11 år Spilletid max 5 minutter
Gruppe B 12-15 år Spilletid max 7 minutter
Gruppe C 16-19 år Spilletid max 9 minutter

Klaverfestivalen 2011 - nu med rytmisk musik
Som noget nyt, vil klaverfestivalen gerne indbyde rytmiske pianister til at deltage i klaverfestivalen.
For at deltage skal man spille seriøs rytmisk musik, med brug af mere avancerede rytmiske strukturer. Repertoiret kan eks. være hentet fra Real Book, nyt rytmisk musik, eller fortolkninger af folkemusik o.lign. Derudover lægges der vægt på udtryk, rytmisk sans, teknisk udførelse og harmonisk fornemmelse. Der skal endvidere indgå improvisation - dog ikke for gruppe A. Det er ikke muligt at fremføre musikken med band eller ved brug af CD-afspiller o. lign.
Klaverfestivalen gøre en indsats for at forny repertoiret og give de unge en mulighed for at stifte mere bekendtskab med musik af deres egen tid fra de sidste 50 år.
Det vil derfor være obligatorisk at spille et værk komponeret efter 1960. Man kan vælge kun at spille dette ene nye værk, som kan vælges frit inden for de sidste 50 år , eller man kan spille et kort nyt værk sammen med et værk frit valgt fra andre tidsperioder.
Det er også muligt at præsentere sig med fler-hændigt klaverspil.
Juryen uddeler præmier i hver gruppe. Desuden modtager alle deltagere et festivaldiplom og en gave.
Deltagerne bestemmer selv deres repertoire.

Tilmelding: Senest den 2. marts 2011 via hjemmesiden: www.fynskemusikskoler.dk
Pris: Kr. 75,00
Betaling: Beløbet opkræves på selve dagen.
Kontakt: Nordfyns Musikskole. Mail: musikskolen@nordfynskommune.dk eller tlf.: 6482 8421
Fyns Klaverfestival er naturligvis åben for publikum.
Der er fri entré

Fyns Klaverfestival 2011
Tilmeldingsfrist: 2. marts 2011


« tilbage